Grafik element

 

 

Iværksætterkursus

Drømmer du om at starte egen virksomhed, eller er du lige opstartet? Få de rette værktøjer og bliv godt rustet til livet som iværksætter

Har du helt styr på, hvad dine produkter eller serviceydelser skal bestå af? Ved du, hvem du skal sælge til? Og til hvilken pris? Har du overvejet, hvordan du kommer i kontakt med kunderne?

Du har sikkert en lang række overvejelser og spørgsmål eller noget du savner at få 100 procent styr på. Og måske er der noget, du ikke ved, at du ikke ved?

Så er det en god en idé at deltage på STARTVÆKST Holstebro, Struer og Lemvigs Iværksætterkursus. I løbet af seks aftener bliver du klædt godt på til at starte din egen virksomhed. Hver aften har sit eget tema – så når kurset er afsluttet, står du godt rustet til livet som iværksætter med de rette værktøjer.


Emner på iværksætterkurset

Iværksætterkurset består af seks moduler med følgende emner:

  • Modul 1: Forretningsplan og A-kasse
    Første spadestik til det at starte virksomhed. Derudover arbejdes der med din forretningsplan, plan og strategi. De forskellige virksomhedsformer vil også blive introduceret.
     
  • Modul 2: Jura og forsikring
    Vi giver dig et indblik i, hvilke forretningsmæssige forhold du skal overveje som selvstændig, hvilke juridiske forhold der gælder i forbindelse med virksomhedsetablering og hvilke regler der er for a-kasser m.v.
     
  • Modul 3: Salg og markedsføring
    Vi træner elevatortalen, hvilket betyder at vi forbereder dig til mødet med kunden og til den dialog, der skal sikre dig salget. Du får mulighed for kort at præsentere din kommende virksomhed for de andre deltagere.

    Vi gennemgår også salg af dine varer og dine ydelser, kundekontakt og giver dig nyttig viden om branding og service.
     
  • Modul 4: Digital markedsføring
    Vi kigger bl.a. på forskellige værktøjer til din markedsføring og mulighederne med online markedsføring. Vi taler også om, hvordan du kan drage nytte af de sociale medier og andre digitale platforme.
     
  • Modul 5: Økonomi og skat
    Hvordan forholder du dig til skat, indberetter moms m.v.? Vi giver dig værktøjer til, hvordan du laver bogføring og regnskab, og hvordan du lægger budgetter m.m.
     
  • Modul 6: Finansiering og rådgivning
    Hvordan skaffer du midler til opstart af din virksomhed? Find ud af, hvilke muligheder du har og hvilken støtte og rådgivning, du kan få fra STARTVÆKST Holstebro, Struer eller Lemvig, Erhvervshus Midtjylland m.fl.

Find vores næste iværksætterkursus her