Iværksætteri

Iværksætterkursus efterår 2026

Iværksætterkursus efterår 2026

tirsdag d. 20. oktober 2026
17.30-21.00

Gratis

Tilmeldingsfrist:
tirsdag d. 20. oktober 2026 kl. 12:00

Se sted under praktiske informationer

Vær opmærksom på, at modulerne afholdes skiftevis i Struer og Lemvig.

Tilmeld dig her

Vores iværksætterkursus er for dig, der overvejer at starte virksomhed eller som lige har startet CVR-nummer.

Her kan du afprøve din idé og blive klædt på til at komme godt i gang, mens vi dykker ned i relevante emner for dig, der er ny i business. Alt lige fra forretningsmodel til markedsføring og moms. Og så får du oplagt mulighed for at netværke med både andre iværksættere, der er i samme båd som dig, og erfarne virksomhedsejere og fagfolk, der er gode at kende.

Et iværksætterforløb indeholder fire moduler, og vi mødes på skift i Struer og Lemvig på tirsdage i tidsrummet 17.30-21.00. Der vil undervejs være en pause med let forplejning.

Det er gratis at deltage på iværksætterkurset, men det forudsætter, at du har bopæl i, eller din virksomhed har adresse i Lemvig eller Struer Kommune.

 

Det kan du forvente på de forskellige moduler:
(med forbehold for ændringer)


Modul 1: Hvordan kommer du i gang?

Sted: Business Park Struer, Fælledvej 17, 7600 Struer
Tid: 20. oktober 2026 kl. 17.30-21.00

På første modul giver vi dig en introduktion til iværksætteri. Hvad skal du overveje, inden du går i gang? Hvordan kan du arbejde med forberedelserne? Og hvordan laver man en forretningsplan?

Derudover vil du møde tre forskellige iværksættere, som vil dele deres erfaringer og tanker om deres opstart – og ikke mindst, hvordan de har tacklet udfordringerne undervejs.

Modul 2: Jura og Økonomi

Sted: Synergien, Østergade 1, 7620 Lemvig
Tid: 27. oktober 2026 kl. 17.30-21.00

Som iværksætter er der en række juridiske forhold, du skal være opmærksom på, herunder valg af virksomhedsform, indgåelse af kontrakter, GDPR og markedsføringsloven samt overholdelse af regler om skat og moms. Derfor har vi inviteret en jurist, der kommer og giver en introduktion til det juridiske, så du får styr på alt fra aftaleloven (hvornår har man en aftale?), til markedsføringsloven (hvad må du/må du ikke), og GDPR (hvad skal du overholde?).

Derudover kommer en revisor og giver en indflyvning til alt, hvad du skal vide om økonomi og skat.

Modul 3: Markedsføring og salg

Sted: Business Park Struer, Fælledvej 17, 7600 Struer
Tid: 3. november 2026 kl. 17.30-21.00

Kunder skal der til – ingen kunder, ingen forretning. Men hvordan tiltrækker man kunderne, og hvad er egentlig en god kundeoplevelse?

I dette modul klæder vi dig på til opgaven med fokus på marketing og salg. Det gør vi gennem to cases, hvor to forskellige virksomhedsejere fortæller om deres måde at arbejde med markedsføring og salg. Efterfølgende koger vi essensen fra deres indlæg ned til brugbar metode samt tips og tricks, som du kan tage med dig hjem.

På aftenen vil vi også gennemgå:
Værditilbud (hvad gør dig/dit produkt til noget særligt)
Hvad skal du kommunikere
Fra interesse til handling (salgstragten)
Hvordan skal du nå ud til dine kunder, hvilke kanaler er optimale (kontakthjulet)
Købsprocessen
Tillid og troværdighed er nøglen til at få kunderne til at komme igen og igen(loyalitet) og fortælle videre (referencer)

Modul 4: Online Markedsføring

Sted: Synergien, Østergade 1, 7620 Lemvig
Tid: 10. november 2026 kl. 17.30-21.00

Denne aften har vi inviteret en ekspert i digital markedsføring, som vil levere en gaveregn af tips og tricks til, hvordan man skaber synlighed og loyale kunder, der kommer igen og igen. Han vil præsentere diverse hjælpeværktøjer, programmer og andet, som er frit tilgængeligt for en iværksætter at dykke ned i. Vi kommer omkring målgrupper, målrettede budskaber og indsatser/aktiviteter. Alt sammen målrettet iværksættere, der har få kroner at gøre med.

 

Kurserne er tilrettelagt i et samarbejde mellem Startvækst Struer og Startvækst Lemvig.

 

Tilmeld dig her

 


Flere events