Lemvig ErhvervsPas

Lokal erhvervsrådgivning - for iværksættere før og lige efter start

Hvad er Lemvig ErhvervsPas? 

Lemvig Kommune har en ambition om at skabe de bedste rammebetingelser for at starte og drive virksomhed i kommunen. Lemvig ErhvervsPas er et initiativ, der har til formål at lette iværksætteres adgang til rådgivning i forbindelse med etablering af virksomhed. Et ErhvervsPas giver iværksætteren adgang til max. 5 timers gratis rådgivning hos en lokal, privat rådgiver til en værdi af 4.500 kr. Det er muligt at opnå op til to ErhvervsPas pr. iværksætter.

Det kan dreje sig om hjælp til f.eks.

  • Udarbejdelse af kvalificeret forretningsplan
  • Udarbejdelse af budget
  • Vejledning vedrørende skat og moms
  • Udformning og forståelse af lejekontrakter og samhandelsaftaler
  • Vejledning om beskyttelse af produktideer og registrering af varemærker
  • Vejledning vedrørende salg og markedsføring, hjemmeside.

Hvem kan søge?

Målgruppen er iværksættere – lige før og efter start. Særlig fokus på iværksættere indenfor håndværk og servicesektoren o. lign.

Hvad koster det?

Rådgivning under et ErhvervsPas er finansieret af lokale, private rådgivere og Lemvig Kommune. Rådgivningen er gratis for iværksætteren.

Hvordan søger man?

Lemvig ErhvervsPas administreres af STARTVÆKST Lemvig.

Konsulent | Gert Løkke Leth
Tlf. | 20 78 74 95
Mail | gle@startvaekst-lemvig.dk